top of page

Lille Malou



Torsdag den 20. januar 2022 var der generalforsamling på Tuborg Havn i Kongelig Dansk Yachtklub (KDY). Her modtog Dehn Racing formandens hæderstrofæ, Lille Malou. Dette er en anerkendelse for en særlig fornem kapsejladspræstation og har været overrakt cirka hvert andet år siden 1995. Der blev særligt lagt vægt på Dehn Racings resultater i 2021, men også bidraget til KDY’s talentcenter i Rungsted. Netop dette bidrag til træningsmiljøet i klubben førte til i alt to medaljer ved VM og tre medaljer til EM – alle til sejlere fra KDY’s talentcenter i Rungsted. Dette var med til at sikre at Danmark vandt Nations cup til EM, og netop denne præmie gav Dehn Racing videre til sportschef for Talentcenteret i Rungsted, Ann-Marie Mohr, efter modtagelsen af Lille Malou.

Comments


bottom of page